Om de materialer jeg anvender

Mine malerier bærer præg af det naturskønne område jeg bor i. Skovens og naturens farver er altid til stede. Og tit finder du små finurligheder i billederne, som du også kan møde på din tur i skoven, hvis du har åbne øjne.

Genetisk stammer jeg fra en gren af kreative skovnisser, og det lægger jeg ikke skjul på. Det er ikke kun godt for øjet at se på de grønne harmoniske farver, det er også godt for sjælen.

Jeg maler med akrylfarver, som så får et lag lak, for at opnå den flotte finish, der er i oliemalerier. Jeg laver også gerne akvareller, specielt af motiver inspireret af Skejten, lokalområdet og skovene omkring os.
Jeg bruger Windsor og Newton akvarelfarver med mårhårspensler i forskellige størrelser (yndlings er dog str 8).

Til mine akrylmalerier er jeg lidt mere utraditionel og bruger ikke kun Winsor og Newtons Galeria, men lidt af hvert, sågar har jeg benyttet mig af vinduesmaling og diverse maleprøver fra Flugger.

Til børnemalerierne bruger jeg også Posca tuscher.